Stramt tungebånd og andre orale restriktioner hos baby
Hvad er orale restriktioner?
Orale restriktioner dækker over spændinger eller stramhed i tungebåndet, læbebåndet eller kindbåndene, som kan påvirke babys evne til at sutte, spise og trives. De mest kendte former er stramt tungebånd (ankyloglossi) og stramt læbebånd, som kan give udfordringer med både amning og flaskeernæring.
Hos nogle babyer kan orale restriktioner gøre det svært at få nok mælk, hvilket kan føre til vægttab, maveproblemer og frustration både hos baby og forældre.
Typiske tegn på orale restriktioner
Mange forældre søger hjælp, når de oplever:
- Smertefuld eller ineffektiv amning
- Kliklyde eller lækage ved sutning
- Baby sluger meget luft, hvilket giver luft i maven og ubehag
- Kort ammetid eller hyppig sult
- Lang ammetid uden at blive mæt
- Kolik-lignende symptomer eller reflux
Nogle babyer kompenserer ved at sutte hårdere, hvilket kan føre til spændinger i kæbe, nakke og skuldre.
Se også Osteopati til børn: https://nordiskosteopati.dk/osteopati-til-boern/
Hvordan kan osteopati hjælpe?
Hvis der er mistanke om stramt tunge- eller læbebånd, vurderer vi:
- Babys kæbe- og tungebevægelighed
- Spændinger i nakke, skuldre og ansigt
- Koordination mellem sutte-, synke- og vejrtrækningsrefleks
Behandlingen fokuserer på at løsne spændinger i de områder, der arbejder sammen om amning og sutning. Blid osteopatisk behandling kan forbedre mobiliteten i tungen og kæben og give baby bedre forudsætninger for at spise effektivt og uden ubehag.
Læs mere om osteopati til baby her: https://nordiskosteopati.dk/osteopat-til-baby/
Hvornår bør tunge- eller læbebånd klippes?
Nogle babyer har gavn af en klipning af tungebåndet, men det er vigtigt at vurdere helheden først. I mange tilfælde kan osteopatisk behandling afspænde området, så en klipning undgås eller gøres mere effektiv.
Vi kan hjælpe med og rådgiver omkring, om I bør få jeres baby tilset af fagfolk, der kan vurdere, om et klip er nødvendigt – og vi kan herefter hjælpe jeres baby med efterfølgende mobilisering for at pånå en optimal effekt.
En blid tilgang til bedre trivsel
Orale restriktioner kan være frustrerende, men de kan ofte afhjælpes med den rette behandling. Osteopati giver en nænsom og naturlig tilgang, der hjælper din baby til bedre trivsel.
Book en tid hos Nordisk Osteopati og få vurderet dit barns mundmotorik og spændinger.
BOOK tid online her:
Vi står til rådighed og hjælper dig gerne, hvis du har spørgsmål omkring behandlingen