Tillykke til alle, der har løbet Copenhagen Half Marathon

Tillykke til alle, der har løbet Copenhagen Half Marathon. Flot klaret! Vi stod ved 16 km mærket og så motionsløberne, der gjorde en pragtpræstation. Det var tydeligt at se, at mange var godt mærkede af kilometerne på dette tidspunkt, men trods dette bar benene og viljen jer igennem.
Det er selvfølgelig helt normalt, at kroppen værker efter sådan en tur, men husk hvis I er medtagede, efter et par dage skal det gerne begynde at blive bedre dag for dag. Hvis ikke, kan det være kroppen har brug for hjælp. Så en bøn og et godt råd: For jeres egen skyld, lad være at gå med generne i flere uger før I søger hjælp. Gør det inden det sætter sig og bliver et længerevarende problem, som påvirker jeres fortsatte træning.

God træning, god hvile og endnu engang tillykke.

VM Half Marathon med Equilibrium