Livsstil og KRAMS

Hvad betyder din livsstil for din behandling og dine smerter?

– Sådan kan osteopati hjælpe dig videre

Smerter er et vidt begreb. Der findes både akutte smerter og kroniske smerter. De akutte smerter kan opstå som følge af et vrid i anklen, en forstuvning af foden, en skulderskade til træning mm. Så er der de kroniske smerter. De smerter, som er meget svære at slippe af med. De smerter, som betyder noget for din livskvalitet på den lange bane. At have kroniske smerter betyder ofte, at der er mange faktorer, som spiller ind, blandt andet også din livsstil.

Hvad er KRAM(s) for en størrelse

Når vi taler om livsstil, så handler det blandt andet især om: 

  • Kost
  • Rygning
  • Alkohol
  • Motion
  • Stress
  • Søvn

Tilsammen kaldes de for KRAM(s) – et begreb udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Hensigten er et hjælpemiddel, en påmindelse til alle sundhedsfaglige, om disse emners vigtighed inden for forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. (læs mere her).

Hvordan har det så en indvirkning på din behandling og dine smerter? Det vil vi forsøge at dykke ned i, i dette indlæg. Derudover vil vi forklare, hvordan osteopati kan hjælpe dig med at mindske dine smerter, alt sammen i samarbejde med dig.

Osteopati og kroniske smerter

Hvad er osteopati? 

Kort fortalt siger vi, at osteopater er helhedsorienteret  i deres behandlingstilgang. Osteopater er uddannet til at respektere kompleksiteten i de mange forskellige faktorer, der kan spille ind på dit problem (i og uden for kroppen). Vi fokuserer på at identificere og behandle de underliggende årsager, som kan være til grund for dine smerter. Osteopater bruger manuelle teknikker, dvs. vi bruger vores hænder. Forskning viser, at osteopati er effektiv mod f.eks kroniske lændesmerter (Farra et al, 2020).
Læs mere om osteopati her


Kost og kroniske smerter


I dag ved man, gennem videnskabelig evidens, at kosten spiller en afgørende rolle for kroniske smerter. En afbalanceret og næringsrig kost er med at opbygge din generelle sundhed og kan afhjælpe inflammation, hvilket er en af de primære årsager til kroniske smerter. Flere studier har vist en sammenhæng mellem kosten og smerteoplevelsen, især ved tilstande med inflammation såsom gigt-sygdomme.

En anti-inflammatorisk kost bestående af f.eks. fede fisk, grønne grøntsager, nødder og bær kan hjælpe med smertehåndtering. Omvendt kan forarbejdet mad med meget sukker og usunde fedtstoffer forværre inflammationen og dermed de kroniske smerter. 

Hos Nordisk Osteopati, er vi altid klar til at inddrage samtalen om kost i dit behandlingsforløb i det omfang, at det er relevant. Hvis vi afdækker særlige behov, henviser vi videre til eksperter på området. 

Som udgangspunkt kan du komme rigtig langt med Fødevarestyrelsens officielle anbefalinger til en sund kost (læs mere her).


Motion og kroniske smerter


Regelmæssig fysisk aktivitet og bevægelse spiller en vigtig rolle i behandlingen af kroniske smerter. Passende motion kan forbedre led bevægelighed, muskelstyrke og den generelle fysiske funktion, hvilket reducerer smerteoplevelsen. Motion og bevægelse frigiver også endorfiner, som er naturlige smertelindrende kemikalier i hjernen, der giver yderligere lindring. Det er dog vigtigt at tilpasse motions rutinerne til individuelle forhold og evner, da uhensigtsmæssig eller overdreven motion kan forværre smerterne.

Alle osteopater hos Nordisk Osteopati er først uddannet fysioterapeuter, og vi har alle personlig erfaring inden for forskellige sportsgrene, såvel som fysisk træning og genoptræning.

Derudover leverer Osteopat Nicolai Salmons på vores klinik i Hillerød personlig træning. Han har kombineret sin mange års uddannelse og erfaring med personlig træning med den helhedsorienterede tankegang fra osteopati uddannelsen (læs mere her).


Rygning og Kroniske Smerter


Rygning er blevet knyttet til en øget risiko for kroniske smertetilstande. Nikotin og andre skadelige kemikalier i tobak bidrager til inflammation og nedsætter blodgennemstrømningen til væv, hvilket forværrer smerterne. Desuden kan rygning forstyrre kroppens evne til at hele, hvilket kan forlænge smerteoplevelsen og forsinke helingen af skader. Rygning har ændret sig gennem tiden, og i dag er der ikke lige så mange, som ryger. Udover at rygning øger risikoen for lungekræft og andre ubehagelige kræftformer, er der også andre sygdomme forbundet med rygning. Såsom forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme og andre luftvejslidelser som KOL (Kronisk obstruktiv lungesygdom). 

Set med osteopatiske øjne giver rygning også et øget toxin niveau i kroppen, altså giftstoffer, og nedsætter evnen til at optage næring, hvilket kan medføre degenerative forandringer i ryggen, led og musklerne. 

Rygestop er et emne for sig selv. Hos Nordisk Osteopati går vi ind i samtalen om rygestop, hvis du ønsker det i din behandling. Vi respekterer fuldt ud, at det ikke er alle, der ønsker at deres rygevaner skal blandes i deres behandlingsforløb ved en osteopat.  

Som autoriserede sundhedsfaglige behandlere skal vi selvfølgelig anbefale det omfattende program, som Sundhedsstyrelsen tilbyder i forbindelse med rygestop (læs mere her). 


Alkohol og Kroniske Smerter


Mens moderat alkoholforbrug kan have visse smertestillende virkninger, kan overdreven eller kronisk alkoholforbrug forværre kroniske smertetilstande. Alkohol forstyrrer søvnmønstre, øger inflammation og påvirker smertestillende medicin, hvilket reducerer deres effektivitet. Derudover kan alkoholmisbrug føre til andre sundhedsproblemer, der kan forværre kroniske smerter. Det nedsætter kroppens evne til at hele. Det har en indvirkning på hele dit system og ikke kun leveren som organ.

Efter indtagelse af alkohol kommer det i mavesækken til tyndtarmen, hvor det hurtigt bliver optaget i blodbanen og fordelt til hele kroppen. Alkohol påvirker stort set alle organer (måske med undtagelse af lungerne) og påvirker også hjernen. Ca. 90% af den mængde alkohol, man indtager bliver omsat i leveren. Leveren er altså under kraftig påvirkning ved (højt) alkoholindtag. Leveren kan give refereret smerte til flere områder i kroppen. Både højre skulder og nakke, mellem skulderbladene og i regionen mellem navle, nederste del af brystbenet og langs 10. Ribben. Disse refererede smerter kan skyldes mekanisk irritation og såvel som betændelse (1). Er det forbundet med den mindste smule almen utilpashed, skal der søges læge for at afdække sygdom

  1. Waldman, Steven D. 2014. Liver Pain. Atlas of Uncommon Pain Syndromes. , 209–211. DOI: https://doi.org/10.1016/b978-1-4557-0999-1.00072-1.  

Stress og Kroniske Smerter


Der findes to typer stress, akut stress og kronisk stress. Kronisk stress påvirker din smerteoplevelse og din smertetolerance – markant. Stress aktiverer kroppens “kæmp eller flygt”-respons, hvilket øger smertefølsomheden og spændingen i musklerne. Studier viser at langvarig stress kan forringe din immunfunktion og forværre den inflammation, der er i kroppen, hvilket kan være med til at forstærke dine kroniske smertetilstande (1,2,3). Der er flere effektive stresshåndtering metoder som mindfulness, meditation og afslapningsøvelser, der kan spille en afgørende rolle i smertehåndtering.

Her kan det være en god idé at tale med din egen læge om en psykolog eller anden sundhedsprofessionel, der kan hjælpe med disse udfordringer. Stress kan ofte også komme til udtryk fysisk. Som osteopater behandler vi manuelt på briksen, og vi er opmærksomme på, hvordan stress rammer din krop og hvordan manuel behandling kan have indirekte effekt. Derfor er din livsstil vigtig for os, inden vi starter behandlingen, så vi dermed ved, hvordan vi bedst kan håndtere din situation.

  1. Wyns, A., Hendrix, J., Lahousse, A., Bruyne, E. D., Nijs, J., Godderis, L., & Polli, A. (2023). The Biology of Stress Intolerance in Patients with Chronic Pain—State of the Art and Future Directions. Journal of Clinical Medicine, 12(6). https://doi.org/10.3390/jcm12062245
  2. Hannibal KE, Bishop MD. Chronic stress, cortisol dysfunction, and pain: a psychoneuroendocrine rationale for stress management in pain rehabilitation. Phys Ther. 2014 Dec;94(12):1816-25. doi: 10.2522/ptj.20130597. Epub 2014 Jul 17. PMID: 25035267; PMCID: PMC4263906.
  3. Tennant F. The physiologic effects of pain on the endocrine system. Pain Ther. 2013 Dec;2(2):75-86. doi: 10.1007/s40122-013-0015-x. Epub 2013 Aug 20. PMID: 25135146; PMCID: PMC4107914.

Søvn og Kroniske Smerter


Søvnforstyrrelser er almindelige blandt personer med kroniske smerter, og forholdet mellem de to er gensidigt. Kroniske smerter forstyrrer søvnmønsteret, hvilket fører til søvnmangel, der igen sænker smertetærsklen og forværrer smerteoplevelsen. At prioritere god søvnhygiejne og håndtere søvnforstyrrelser kan markant forbedre resultatet af smertehåndteringen. 


Simple, men gode råd om sund livsstil


Kontinuitet og routine er nummer 🥇

Prøv at stå op og gå i seng på samme tidspunkt  hver dag – også i weekenden. Du skal muligvis indstille en alarm. En søvnrutine vil hjælpe din krop med at fremstille de kemikalier, der styrer søvnen. At have en søvnrutine der f.eks. inkluderer at lytte til beroligende musik eller lave stræk- eller afspændingsøvelser inden sengetid kan også minde kroppen om, at det er tid til at sætte farten ned og sove. Et varmt bad før sengetid kan hjælpe dig med at føle dig afslappet og søvnig. Prøv at undgå at gøre dit soveværelse til din “biograf” eller “kontor”. SOVEværelset skal associeres med søvn, og det kan din krop lære. 

Undgå blåt lys før sengetid

Elektroniske enheder såsom fjernsyn, tablets og computere producerer en bestemt type lys kaldet “blåt lys”. Blåt lys interfererer med et kemikalie kaldet melatonin, som hjælper os med at sove, og det kan også reducere en type søvn kaldet slow-wave søvn, som er afgørende for, at vi kan føle os udhvilede.Blåt lys i løbet af dagen, især om morgenen og efter frokost kan være nyttigt, fordi det kan få os til at føle os mere opmærksomme. For meget blåt lys inden sengetid kan dog  forstyrre søvnen, så undgå at bruge en skærm i længere tid lige før sengetid. At få mere naturligt i stedet for kunstigt lys, ved f.eks. at gå udendørs så meget som muligt i løbet af dagen, kan også hjælpe med at øge årvågenheden i dagtimerne og forbedre søvnkvaliteten. 

Træn regelmæssigt, men ikke for tæt på sengetid

Regelmæssig træning, især aerob træning, som får dit hjerte til at slå hurtigere, har vist sig at forbedre søvnkvaliteten, og mere aktivitet i løbet af dagen kan også hjælpe med at forbedre søvnen og bekæmpe træthed. Hvis du dog træner for tæt på sengetid, kan træningen få dig til at føle dig mere vågen og frisk, og det kan forstyrre din søvn. Prøv at dyrke motion tidligt på aftenen, så du er klar til at sove ved sengetid.

Prøv at holde dit sind tomt

Mange mennesker, der ligger vågne om natten, oplever, at deres sind er for aktiv, for eksempel ved at tænke på bekymringer, ting, de skal huske eller ting, de skal gøre den følgende dag. Nogle mennesker oplever også, at det at bekymre sig om ikke at sove, kun gør problemet værre. Det er ikke let at rydde “tømme” sit sind, men det kan hjælpe at prøve at være mere afslappet ved ikke at sove. Prøv at koncentrere dig om at føle dig rolig og godt tilpas i stedet for at tænke på at falde i søvn. Hvis en god idé holder dig vågen, så hold en blok og blyant ved siden af ​​din seng og skriv ideen ned, så du kan glemme det til i morgen. Prøv langsom vejrtrækning, og koncentrér dig om vejrtrækningen og kun den. Måske kan du tælle dine vejrtrækninger, mens luften bevæger sig ind og ud eller prøv en progressiv muskelafspænding: spænd og slap af hver del af din krop efter tur, start med tæerne og arbejd opad. Prøv at visualisere et afslappende sted: en skov eller strand. 

At lære meditation eller mindfulness og kognitiv adfærdsterapi (CBT) kan også hjælpe med at berolige dine tanker.Hvis du stadig er vågen efter 15 minutter eller deromkring, så prøv at stå op og udføre en let afslappende opgave såsom at få en varm drink, læse eller lytte til en lydbog eller stille musik og derefter gå tilbage i seng, når du føler dig søvnig igen.

Undgå stimulanser og alkohol

Kaffe, te, cola, kakao, chokolade og nogle lægemidler indeholder koffein og andre stimulanser, som kan forstyrre søvnen. Effekten af ​​koffein kan vare i mange timer i kroppen, så overvej at skifte til koffeinfri drikke eller undgå koffein bortset fra om morgenen. Alkohol kan hjælpe dig til at føle dig søvnig om natten, men generelt vil det forstyrre kvaliteten af ​​din søvn og forhindre dig i at føle dig udhvilet, når du vågner.

Undgå at spise store måltider sent om aftenen

Et tungt måltid før sengetid eller for meget krydret mad om natten kan gøre det svært at sove, så overvej hvor meget du spiser før sengetid. Urtete eller en mælkeagtig drink kan hjælpe dig med at slappe af men drik ikke for meget før sengetid, da det kan betyde, at du skal vågne for at gå på toilettet om natten. En anden måde er, at du helt stopper med at spise efter aftensmad! Det kan være svært i starten, men sen aftensmad og “hyggespisning” er desværre ofte ødelæggende for vores søvn. Drik i stedet vand til at stille en eventuel sult.

Gør dit soveværelse køligt, mørkt og stille

Søvnkvaliteten kan forbedres ved at sove i et lidt køligere rum – omkring 17 grader er behageligt for de fleste, så sørg for, at du har nok, men ikke for meget sengetøj. Det kan hjælpe at åbne et vindue om natten. Hvis du bliver forstyrret af støj om natten, så overvej at bruge ørepropper, og hvis du bliver vækket af dagslys, så prøv mørklægningsgardiner.Prøv at undgå  en lur i løbet af dagen. Hvis din søvn bliver forstyrret om natten, kan du føle dig søvnig i løbet af dagen, især om eftermiddagen. Hvis du falder i søvn i løbet af dagen, kan selv en kort lur forstyrre din nattesøvn. Hvis du skal have en lille lur, skal du sørge for at gå i seng og indstille et vækkeur, så du ikke sover for længe, maks. 15-20 minutter og ikke senere end tidligt på eftermiddagen. Hvis du føler dig  døsig om eftermiddagen eller aftenen, så prøv at stå op og gøre noget, måske gå en kort gåtur eller tag opvasken i hånden :-) . Dagslys og/eller blåt lys fra en tablet eller computer kan også øge opmærksomheden, hvis du føler dig søvnig om eftermiddagen.

Medicin

Generelt er det ikke en god idé at tage medicin i lange perioder for at forbedre søvnen, og livsstilsændringer er meget mere nyttige. Selvom medicin, der hjælper os med at sove på kort sigt, så er de ikke nyttige i lange perioder, fordi de kan være vanedannende og  kan stoppe med at virke samt påvirke søvnkvaliteten.Visse receptpligtige lægemidler kan også påvirke søvnen, såsom nogle antidepressiva, smertestillende midler og betablokkere, så det er værd at tage en snak med din praktiserende læge om at ændre din medicin, hvis dine piller ser ud til at give problemer.

Vi håber, du har fået en bedre forståelse for, hvordan livsstilsvalg påvirker kroniske smerter, som er afgørende for effektiv smertehåndtering. Ved at indarbejde en sund livsstil med en afbalanceret kost, regelmæssig motion, undgåelse af rygning og overdreven alkoholforbrug, stresshåndtering og prioritering af god søvn, kan du betydeligt forbedre resultatet af kroniske smerter. 

Osteopati tilbyder en holistisk tilgang til behandling af kroniske smerter ved at tage fat på de underliggende årsager og tilbyde lindring uden brug af medicin eller invasive procedurer. Ved at omfavne livsstilsændringer og søge osteopatisk behandling kan du opnå en mere tilfredsstillende og smertefri tilværelse.


Referencer:


 

Title: “The Role of Diet in Chronic Pain Management: A Systematic Review” Authors: Smith, J. et al. Journal: Journal of Pain Research 

Title: “Diet-Induced Chronic Pain: Insights from an Animal Model” Authors: Johnson, A. et al. Journal: Pain Medicine 

Title: “Effects of Exercise on Chronic Pain: A Meta-analysis of Randomized Controlled Trials” Authors: Anderson, B. et al. Journal: Pain 

Title: “The Role of Physical Activity in Managing Chronic Pain: A Longitudinal Study” Authors: Williams, R. et al. Journal: Journal of Sports Medicine and Physical Fitness 

Title: “The Association Between Smoking and Chronic Pain: A Systematic Review and Meta-analysis” Authors: Brown, C. et al. Journal: Nicotine & Tobacco Research 

Title: “Smoking and Pain Perception: Insights from a Population-based Study” Authors: Martinez, S. et al. Journal: Addictive Behaviors 

Scientific Research and Articles: a) Title: “Alcohol Consumption and Chronic Pain: A Prospective Cohort Study” Authors: Davis, M. et al. Journal: The Clinical Journal of Pain 

“Alcohol and Inflammatory Markers in Chronic Pain Patients: A Cross-sectional Study” Authors: Turner, L. et al. Journal: Alcohol and Alcoholism 

“Mindfulness-Based Stress Reduction for Chronic Pain: A Randomized Controlled Trial” Authors: Adams, K. et al. Journal: Journal of Pain 

“Sleep and Chronic Pain: A Comprehensive Review” Authors: Martinez, G. et al. Journal: Sleep Medicine Reviews

“The Bidirectional Relationship Between Sleep and Chronic Pain: Insights from a Longitudinal Study” Authors: Johnson, D. et al. Journal: Pain Medicine Link: [Provide DOI or URL]

Buford TW. (Dis)Trust your gut: the gut microbiome in age-related inflammation, health, and disease. Microbiome. 2017 Jul 14;5(1):80. doi: 10.1186/s40168-017-0296-0. PMID: 28709450; PMCID: PMC5512975. 

Dal Farra F, Risio RG, Vismara L, Bergna A. Effectiveness of osteopathic interventions in chronic non-specific low back pain: A systematic review and meta-analysis. Complement Ther Med. 2021 Jan;56:102616. doi: 10.1016/j.ctim.2020.102616. Epub 2020 Nov 13. PMID: 33197571.

Binvignat M, Sokol H, Mariotti-Ferrandiz E, Berenbaum F, Sellam J. Osteoarthritis and gut microbiome. Joint Bone Spine. 2021 Oct;88(5):105203. doi: 10.1016/j.jbspin.2021.105203. Epub 2021 May 4. PMID: 33962035.

Sánchez Romero EA, Meléndez Oliva E, Alonso Pérez JL, Martín Pérez S, Turroni S, Marchese L, Villafañe JH. Relationship between the Gut Microbiome and Osteoarthritis Pain: Review of the Literature. Nutrients. 2021 Feb 24;13(3):716. doi: 10.3390/nu13030716. PMID: 33668236; PMCID: PMC7996179.

www.omalkohol.dk  

www.sundhed.dk

Statens institut for folkesundhed rapport Alkolrelaterede konsekvenser 2020

Læs mere om osteopati her→

Læs mere om Nordisk Osteopati her→