Maraton er ikke bare en dans på roser

Tidligere på året kommenterede en person på et af Jakobs indlæg. Spørgsmålet lød:

  • Jeg har hørt at maraton er usundt. Kan det være rigtigt?

Først og fremmest: Ja, det kan det faktisk godt være. Et godt udgangspunkt kan være denne artikel, som giver et nuanceret indblik i den viden vi pt. har inden for området.

http://videnskab.dk/krop-sundhed/maraton-og-triatlon-skader-hjertet

Det er værd at bide mærke i, at man efter bare ét enkelt maratonløb, næsten med sikkerhed kan se, at kroppen har været udsat for et betydeligt stressniveau. Alligevel er det svært at påvise om de skader, der kan opstå i den forbindelse, er vedvarende efter blot et enkelt løb.

At løbe et maraton er hårdt for kroppen og nogle gange ligefremt usundt! Men potentialet for fuld restitution uden mén er meget godt, især hvis man forbereder sig ordentligt.

At løbe mange maraton, triatlon eller lignende øger højst sandsynligt sundhedsrisikoen. Mine personlige erfaringer er, at de atleter, der dyrker sport på dette niveau, er klar over at det ikke er for sundhedens skyld at de gør det. Her handler det ofte mere om deres personlige mål og det bliver dermed et spørgsmål om livskvalitet for dem.

Til gengæld er korrekt træning til et maraton bestemt sundhedsfremmende, dette bekræftes af flere undersøgelser.

Derfor er vores mål med Jakob og de af vores klienter, som søger samme udfordringer, at de bliver trænet og oplært til den belastning så godt som det overhovedet kan lade sig gøre. Og lige så vigtigt: at sikre os, at de efterfølgende kommer sig bedst muligt, når løbet er overstået.

Velkommen til Equilibrium Performance

Vi ser frem til at kunne hjælpe dig