Har jeg brug for behandling?
Hvis dine symptomer ikke bliver bedre dag for dag, og øjensynligt uge for uge, så er det tegn på at du har brug for behandling, Det er tegn på at noget forhindre kroppen i reparer sig selv igen, sådan som det er meningen.
Jo før des bedre!
Der er altid gavn i at få behandling, så hurtigt som muligt efter en skade indtræder. Det reducerer ofte hvor længe man skal gå med sin problematik.
Vore krop er designet til at hele / reparere sig selv. Hvad enten du brækker et ben og får gips på, eller du får en rift så dyb at du skal have sting, ås er det kroppen der heler det. Gips, sting, behandling har alt sammen til formål at hjælpe din krop til et stadie hvor den igen kan reparer sig selv. Derfor er der behov for vores hjælp når denne proces ikke sker automatisk. Altså når du ikke længere oplever en fremgang i dine symptomer.
Du skal også være opmærksom på at jo længere tid du går med problemerne des længere tid kan der gå, får problemet igen bliver løst.
Førstehjælp til akutte skader
Punkterne her udspringer fra det såkaldte RICE/PRICEM-princip.
Ovenstående er vores bud på den bedste rækkefølge at udføre førstehjælpen på.
Tilføj denne side til din startskærm på din mobil, eller print pdf´en ud og hæng den op på din arbejdsplads eller idrætsklub. Så har du den altid i nærheden.
Genoptræning
Er du det mindste i tvivl om, du gør det rigtige, så anbefaler vi, at du kontakter os, så vi kan hjælpe dig.
Det vigtige er, at du lytter til din krops signaler.
Hvis du ved, hvordan du skal tolke din krops signaler, kan du langt hen ad vejen fortsætte med at dyrke din favoritaktivitet, omend på et lavere niveau end normalt, i hvert fald for en stund.
Når du træner, er det ofte okay at mækre sine symptomer, men de må ikke forværres undervejs. De må heller ikke blive værre, når du kommer hjem og slapper af (og bliver kold), eller betydeligt værre næsten morgen. Disse er tegn på, at vævet ikke kan holde til belastningen du har udsat det for.
Prøv at skrue på forskellige parametre i din træning, såsom:
Juster disse parametre til du kan dyrke din aktivitet uden at forværre dine symptomer, eller når du oplever, du får det bedre efter træning.
Når du har fundet et niveau, hvor du er sikker på, at din krop reagerer rigtigt på træning, så kan du begynde at øge belastningen igen. Forsøg med kun at øge på en parameter ad gangen og kun ca 10%.
Er ovenstående fortsat problematisk, anbefaler vi, at du kontakter os, så vi kan hjælpe dig.
Tilføj denne side til din startskærm på din mobil, eller print følgende ud og hæng den op på din arbejdsplads eller idrætsklub. Så har du den altid i nærheden.
Følgende TED-Ed video beskriver enkelt hvordan vores krop genopbygger sig selv efter fysiske anstrengelser. Under lidt andre spilleregler er det, det samme vi ønsker skal ske når vi genoptræner kroppen.
Hvad er Osteopati og hvordan foregår en behandling?
Hvordan foregår en osteopatisk behandling? (åbner i ny fane)
Vejrtrækningsøvelser
Denne øvelse kan hjælpe med:
Denne øvelser hjælper til:
Mobilitetsøvelser for ryggen
Mobilitetsøvelse – brystryg nr. 1
Denne øvelse er rettet imod brystryggen.
Den hjælper til at give bedre mobilitet over brystryggen. Det kan hjælpe til at man nemmere kan rette sig op, hvis du har tendens til at falde sammen. F.eks. hvis du sidder meget foran en computer.
Det mentale aspekt af maratonløb
Er du klar til marathon?
Gode råd til marathon af triatlet Jens Grønbek
Løb - Sundhed & skader
Løbeteknik, 3 + 2 gode råd om løb
Her er nogle simple huskeråd, til hvordan du får en bedre løbeteknik, med fokus på at reducere risikoen for skader.
- kortere og flere skridt
- gør dig høj og skyd brystet frem
- forestil dig, du løber på æggeskaller – du skal lande let
- døjer du med knæproblemer, skal du have mere fokus på at lande længere fremme på foden.
- døjer du med ankelproblemer, skal du tænke på at lande mere på bagfoden
Kan du variere imellem forskellige løbestile hver gang du træner, mindsker du den ensidige belastning i dit løb.
Når du er kommet over målstregen hvad så?
Triatlon - Sundhed & skader
Sund eller usund kost?
Følgende klip, produceret af Morten Elsøe og Morten Svane, handler om madmyten, der ligger til grund for stort set alle misforståelser om ernæring: at fødevarer er enten sunde eller usunde – uanset mængde. @morten.elsoe
Se klippet her: Afspil
Hvad er "Super Food"?
Hvad vi spiser har stor betydning for vores helbred og er derfor også noget, mange har meninger om.
Her er et redskab til at blive klogere på hvordan noget kost kan betragtes som “Super Food”.
Hvad er KRAMS og hvorfor er det vigtigt?
KRAMS står for Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Stress og Søvn. Begreb udarbejdet af Sundhedsstyrelsen som et hjælpemiddel, en påmindelse til alle sundhedsfaglige. Klik her og læs mere om hvad KRAMS-faktorerne betyder for dit helbred og for din behandling.
