Guide til genoptraening

Lær at lytte til din krop og træn klogere efter en skade

Guide til Genoptræning

Hos Nordisk Osteopati er vores mål altid at nå “ud over briksen”. Når du modtager manuel behandling hos os, ligger du på briksen, mens vi undersøger og behandler de elementer i kroppen, der spænder ben for dit helbreds egne, selvhelende mekanismer.

Men der findes mindst lige så mange faktorer uden for klinikken – fra din daglige adfærd til din specifikke træning – der kan stå i vejen for, at din skade heler optimalt.

Udover selve behandlingen gør vi derfor meget ud af at rådgive dig. Vi vil gerne klæde dig på til at træffe de bedste valg mellem vores sessioner, så vi sammen sikrer de absolut bedste forudsætninger for din krop.

Få det bedste ud af din køkkenhave Den følgende genoptræningsvejledning er designet med netop dette for øje. Den skal ikke bare ses som endnu et træningsprogram, men som en rød tråd, du kan tage med ind i dine daglige aktiviteter og dit arbejde.

Se det som om, vi giver dig opskriften på at få det maksimale ud af din egen køkkenhave, frem for at vi bare stikker dig en færdig bakke gulerødder.

Lyt til din krop: De to vigtigste grundregler

Dette er en generel vejledning til, hvad du skal mærke efter, og hvad du skal gøre, når du genoptræner efter en skade. Hvis du ved, hvordan du skal tolke din krops signaler, kan du langt hen ad vejen fortsætte med at dyrke din favoritaktivitet, omend på et lavere niveau end normalt for en stund.

Følgende to præmisser skal opfyldes, når du træner:

  • Dine symptomer må ikke forværres under din træning eller aktivitet.

  • Dine symptomer må heller ikke forværres efter din træning eller aktivitet, når du er blevet kold og slapper af.

Oplever du en forværring i et af disse to tilfælde, er det et klart tegn på, at vævet ikke kan holde til belastningen.

Skru på de rigtige knapper (Træningsparametre)

For at opfylde de to grundregler er kunsten at skrue på forskellige parametre i din træning:

  • Hastighed: Arbejd med både hurtige og langsomme bevægelser.

  • Belastning: Juster mellem lav vægt med flere gentagelser, eller høj vægt med færre gentagelser.

  • Varighed: Hvor lang tids træning tillader din skade?

  • Bevægeudslag: Arbejder du med store eller små “armbevægelser”?

Den gode huskeregel er: Det skal se lækkert ud og føles godt.

Sådan rykker du dig – Skynd dig langsomt

Juster træningsparametrene, indtil du kan udføre din aktivitet under fuld kontrol og opfylder begge grundregler om, at smerterne ikke må forværres. Når du har fundet et niveau, hvor du er sikker på, at din krop reagerer positivt på træningen, kan du begynde at øge én af parametrene ad gangen.

Vi ser ofte, at mange har en tendens til at træne alt for tæt på grænsen af, hvad kroppen kan holde til, i håbet om at få hurtigere resultater. Men virkeligheden er, at når man konstant presser citronen i jagten på et større afkast, øger man oftest bare risikoen for at blive skadet og sat tilbage.

Forskningen bakker dette op, og svaret er faktisk ganske simpelt: “Skynd dig langsomt”. Kigger man på verdens bedste atleter på tværs af sportsgrene, har de én vigtig ting til fælles: De har statistisk set meget få skader i løbet af deres karriere. Fordi de undgår skader, har de kontinuerligt tid til at træne meget mere. Og faktum er, at størstedelen af deres træning foregår langt fra deres maksimale ydeevne.

Tænk på det som at lade en smartphone op Det fungerer på mange måder som et genopladeligt batteri. Det tager cirka lige så lang tid at lade et batteri op fra 80 til 100 %, som det tager at lade det fra 20 til 80 %. Den tid og energi, du bruger på at vride de allersidste procenter ud af din træning, står simpelthen ikke mål med det afkast, du får – til gengæld stiger sliddet og skadesrisikoen markant.

Ved at skynde dig langsomt og bygge din træning op i et støt og roligt tempo, opbygger du solid styrke, mens du holder dig på sikker afstand af skader. Samtidig får dit væv den nødvendige tid og ro til at tilpasse sig de nye krav, du stiller til det.

Hvornår har du brug for (ekstra) hjælp?

Vores krop har en fantastisk evne til at reparere sig selv. Kommer vi til skade, eller udvikler vi skavanker, løser kroppen det ofte selv. Bliver du ved med at have ondt, eller forværres dine symptomer, så har din krop derimod brug for hjælp.

Går du med smerter eller skavanker, der varer ved, betyder det, at du har brug for hjælp. Og jo længere tid du går med dine problemer, des mere besværligt kan det være at komme af med dem igen.

Er ovenstående fortsat problematisk, eller er du det mindste i tvivl, anbefaler vi, at du kontakter os, så vi kan hjælpe dig. Vi tilbyder dig en grundig og kompetent undersøgelse og behandling, hvor vi betragter alle de elementer, der kan have indflydelse på dit problem.

Bestil tid:

Skriv besked:

Lad os tage en snak
Sender

Hvad siger kunderne?

”Jeg har haft ondt mange steder i kroppen i næsten 10 år, uden at nogen rigtig har kunnet finde ud af, hvad der var i vejen.
Til sidst var det virkelig ved at være slemt, men så blev jeg anbefalet at gå til en osteopat. Og her hos EQ Performance har de virkelig kunnet hjælpe mig.
De arbejder med hele kroppen – selv min astma tager de sig af. Det er simpelthen super! Min livskvalitet er blevet så meget bedre!”

”Jeg har gennem en længere periode – over et par år – døjet med smerter i venstre side af ryggen.
Jeg har løbende gået til kiropraktisk behandling, da min ryg er udfordret af at være præget af Scheuermanns sygdom.
Men det er faktisk først efter at have været igennem behandling hos Morten Vind, at der er kommet styr på smerterne i venstre side af min ryg.
Jeg er i dag smertefri og kan igen deltage i fysisk træning med rygøvelser. Det var udelukket førhen pga. kraftige smerter.
Jeg er dermed også sluppet for at skulle tage smertestillende medicin.
Jeg er derfor yderst tilfreds med den måde, Morten har grebet behandlingen an, og Morten har også været yderst pædagogisk i sin måde at forklare behandlingen på. Tak!
Morten har min varmeste anbefaling”

”Morten er rigtig god til at se på helheden – ikke kun på det enkelte overbelastede og ømme led. Han er god til at finde ondets rod – og så er han god til at forklare, hvad der sker, og hvad det er, han gør. F.eks. undrede jeg mig over, at han trykkede mig både på maven og i nakken, når nu det var kors- og halebenet, det var galt med. Men det virkede jo!

Morten har helt klart været min redning her under min graviditet. Det er hans fortjeneste, at den har været så smertefri, som den har.”

Læs hele Christinas historie her.

Hos Nordisk Osteopati møder du følgende Osteopater og Fysioterapeuter

Klik på behandler billedet for at læse mere og booke hos den enkelte behandler

Behandling med osteopati mod ondt i ryg og lænd

Alle vores behandlere er:

– Fysioterapeuter og osteopater

  • Autoriserede Osteopater DO M.R.O.DK

  • Autoriserede fysioterapeuter

  • Har over 5 års erhvervserfaring

  • Medlem af Danske Osteopater

Som en del af Nordisk Osteopati

– deltager alle behandlere i:

  • Fælles Faglig Udvikling

  • Fælles Erfaringsudveksling

  • Personlig Faglig Udvikling

  • Mindst fire efteruddannelseskurser om året

Nordisk Osteopati og fysioterapi

Du finder dine Nordisk Osteopati klinikker her

Vores erfarne Osteopater og Fysioterapeuter hjælper dig af med din hovedpine

– Hos Nordisk Osteopati er du i trygge hænder