Diplomopgave i Osteopati
Formålet med undersøgelsen er at teste effekten af en behandling af kæbeleddet
Vi søge ikke længere deltager til dette projekt
Hvad går projektet ud på?
Jeg skal i projektet undersøge, om en osteopatisk behandling har en effekt på den maksimale mundåbning (hvor meget du kan åbne din mund) og kæbefremskydning (hvor langt kan du skyde underkæben frem). Kæbeleddet er en kompleks struktur, der er placeret lige foran dit øre. Dette studie vil forhåbentlig være med til at forbedre behandlingen af personer, der lider af kæbeledssmerter, da de kan være pinefulde og medføre en lang række følgesymptomer og problemer.
Hvad kan Du forvente som deltager?
Hvis du vælger at deltage, vil du være en ud af ca. 30 personer. Deltagelsen vil kræve ikke mere end 45 minutter, og du er kun forpligtet til at deltage i denne ene gang.
Information og forberedelse: Før selve forsøget vil du blive grundigt vejledt I hvad der skal foregå og hvad du skal gøre. Du vil blive bedt om at afklæde dig, så overkroppen er bar. Er du kvinde, kan du beholde din bh på. Ingen smykker af nogen art er tilladt. Du kan beholde dine benklæder på.
Første måling: Mens du ligger på ryggen, vil du blive bedt om at åbne munden, så meget du kan, og afstanden mellem dine foretænder vil blive målt med en lineal. Efterfølgende vil du blive bedt om at skyde underkæben frem, og afstanden mellem fortænderne vil igen blive målt. Hvis det er nødvendigt, vil bevægelserne blive vist.
Behandling: Mens du ligger på ryggen, vil du blive behandlet på følgende måde:
- Dine tyggemuskler vil blive trykket på og strukket. En af musklerne kan kun nås ved, at en finger bliver ført indenvendigt langs kinden for derved at nå musklen og nænsomt strække den. Der bliver brugt plastikhandsker.
- Kæbeleddet vil blive behandlet ved, at en hånd griber fat om din underkæbe. Dette betyder, at der placeres en finger langs den nederste tandrække. Der bruges igen en handske. Underkæben vil forsigtigt og langsomt blive mobiliseret (bevæges i forskellige retninger).
- Dine halsmuskler spænder imellem undersiden af kæben og dit bryst/kraveben. De ville blive nænsomt strakt og “masseret”.
- Halsfascien er bindevæv, der er i samme område som dine halsmuskler. Dette væv vil blive strakt, ved at den øverste hånd fikserer hovedet eller tungebenet (en knogle der ligger på forsiden af halsen), og den underste fikserer kraveben, skulderblad og brystben.
- Tungebenet vil forsigtigt blive klemt med to fingre og bevæget fra side til side. Der vil ikke blive brugt nogen form for manipulation (“knæk og bræk”).
Efter behandlingen vil målingerne, der blev foretaget i begyndelsen, blive udført igen.
Der forventes ikke nogen bivirkninger ved dette forsøg. Du vil muligvis opleve lokal ømhed og træthed, men dette er normale reaktioner på behandling.
Hvilke krav stilles der til dig som deltager?
Du skal opfylde nedenstående betingelser for at kunne være med i projektet:
- Du skal være mellem 18 og 65 år
- Du skal give informeret samtykke
- Du må ikke lide af kendt kæbeledsproblematik/sygdom inklusiv løse tænder, proteser/gebis
- Du må ikke lide af ansigts- eller mundproblemer/sygdomme (tandkødsbetæendelse, eksem, sår)
- Du må generelt ikke lide af sygdomme, som påvirker dit fysiske niveau. (fx diabetes, gigt, hjerte-, kar- og lungesygdomme)
- Du må ikke lide af cancer
- Du må ikke lide af nakke- eller kraniesymptomer/sygdomme (knogleskørhed, inflamatoriske tilstande, hovedpiner)
- Hvis du på nuværende tidspunkt tager lægeordineret medicin, så kontakt mig venligst.
Er du i tvivl om, du opfylder kravene, er du meget velkommen til at mig.
Tid og sted
Undersøgelsen vil finde sted på vores klinikker i Søborg og Frederiksberg efter aftale. Det vil være muligt at få tider både morgen, middag og aften.
Hvad får jeg ud af at deltage?
Du vil ikke blive kompenseret økonomisk. Du vil få en gratis undersøgelse, behandling og information vedr. kæben den og relaterede viden, der kan være nyttig. Du vil endvidere være med til at kaste lys over dette område, som i høj grad har brug for mere forskning, så personer, der lider af kæberelaterede problemer, kan få hjælp. Hvis du er studerende, får du indblik i, hvordan man kan lave et forsøg som dette.
Hvilke rettigheder har du som deltager?
Vi vil under hele projektet behandle dine oplysninger fortroligt, og du vil i opgaven fremgå anonymiseret.
Vi har tavshedspligt og vil sørge for, at al dokumentation er forsvarligt sikret og ikke tilgængeligt for uvedkommende.
I løbet af testperioden kan du ikke få oplyst dine testresultater, men kan, hvis du ønsker det, få disse oplyst når denne er overstået.
Vi håber, at vi med denne information har vækket din interesse og givet et tilstrækkeligt indblik i, hvad det vil sige at være deltager. Vi vil bede dig om at melde tilbage hurtigst muligt, så testdagene kan planlægges.
For yderligere information:
kontakt Niklas på tlf. 24 65 86 06 eller email: haapalo@gmail.com.
På forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Niklas Haapalo
Fysioterapeut, Osteoapt studerende
Jeg er deltidsstuderende på den belgiske osteopat skole “Internation Academy of Osteopathy”. Jeg er nu på mit femte og sidste år og skal derfor udføre et videnskaleligt projekt for at opnå mit diplom I osteopati. I denne forbindelse får Du hermed et tilbud om at deltage i et videnskabeligt projekt, der laves I samarbejde med IAO og en færdiguddannet og registereret osteopat.
Hvis Du beslutter dig for at deltage i forsøget, vil vi bede Dig om at underskrive en samtykkeerklæring. Du har ret til betænkningstid, før Du beslutter Dig for at skrive under på samtykkeerklæringen.
Deltagelse i forsøget er helt frivilligt og Du kan når som helst og uden grund, trække Dit samtykke tilbage.
Forsøget er godkendt af Den Videnskabsetiske Komité I Belgien.