Diskusprolaps i lænden?

Her er alt du bør vide, hvis du har fået en diskusprolaps i lænden

For mange mennesker har en diagnose som diskusprolaps i lænden betydet, at man har skullet sige fra til både job og sport. I dag er prognosen heldigvis mere positiv end tidligere, og de fleste kommer sig helt over en diskusprolaps uden en operation.

4 fakta om diskusprolapser

  1. Det hyppigste sted at få en diskusprolaps er i lænden og herefter i nakken

  2. Symptomerne stråler ofte ud i ét ben

  3. De fleste diskusprolapser forsvinder af sig selv efter 3-6 måneder

  4. Træning og aktivitet er ofte vejen til hurtig restitution

Vi vil i dette indlæg gøre dig klogere på:

  • Hvad er en diskusprolaps?
  • Hvilke symptomer mærker du?
  • Hvad må du, og hvad må du ikke?

Hvad er en diskusprolaps?

Ryggen er opbygget af 24 ryghvirvler hvor der ligger en disk imellem hver knogle. Deres funktion er primært at være stødabsorberende, når vi f.eks. går, står, løber, sidder, og træner.

Disken består af to dele:

  • En hård ydre ring (Annulus fibrosus)
  • En géle-agtig midte (Nucleus pulposus)

Når du har fået konstateret en diskusprolaps i lænden, er det disken i rygsøjlen, der bliver talt om. Der er forskellige stadier og forskellige måder, som disken kan have taget skade på. Der kan være mange underliggende årsager til diskusprolapser, men den største faktor er slidtage og aldersbetinget. Dog kan det opstå i forbindelse med ulykker, og her betegnes de i fagsprog som en traumatisk diskusprolaps.

Men hvorfor gør en diskusprolaps i lænden så ondt?

Mange af os render rundt med en prolaps uden, at det nødvendigvis gør ondt. Forskning viser, at det ikke er selve trykket på nerven, men at smerten opstår, når der kommer inflammation omkring bindevævet fra disken. Der skabes her en kemisk reaktion med nervevævet, som giver symptomer i benet, balden og lænden (1-2).

Behandling med osteopati mod ondt i ryg og lænd

Diskusprolaps er oftest i lænden

Det er oftest i lænden, at vi er udsat for diskusprolapser. Det skyldes ofte den store belastning, som vores bækken og lænd udsættes for på daglig basis.

Symptomer for diskusprolaps:

  • Skarpe eller dunkende smerter i lænden og nedre del af ryggen
  • Smerte, prikken eller summen, der stråler ned i benet og ofte følger den nerve, som er i problemer
  • Nedsat følsomhed eller prikkende fornemmelse i benet eller foden
  • Svækkelse i benets muskler, som ofte følger den nerve eller det segment, som er i problemer
  • Svært ved at bøje, dreje sig eller stå oprejst

OBS! Hvis du oplever at have mistet kontrollen over vandladning og afføring, skal du ringe til skadestuen straks!

Hvad må jeg – og hvad må jeg ikke?

Der er ikke noget du IKKE må, men…
I starten er der gang i en stor inflammation, og det kan ofte være en god ting at hvile og holde pause. Undgå så vidt muligt tunge belastninger og løft, der forværrer dine symptomer. Hvis du arbejder med gentagne ensidige bevægelser, er du nødt til, i samarbejde med arbejdspladsen, at finde variationer og alternativer til netop den bevægelse. Arbejder du på et kontor, bør du justere, hvordan du sidder, dvs. i forhold til dine skærme og bordhøjde. Det gode alternativ kan være et hæve/sænke-bord.

Dertil skal det lige siges, at al bevægelse og træning er godt, når man har fået en diskusprolaps i lænden. Det vigtigste er, at du ikke markant forværrer dine symptomer, når du foretager dig noget i dagligdagen eller via træning.

Et par gode råd om diskusprolaps i lænden:

  • Brug et hårdt oprullet håndklæde til at ligge ved lænden som støtte. Brug den i bilen, ved spisebordsstolen eller liggende fladt på gulvet.
  • Bagoverbøjning. Lig dig på maven på gulvet og løft dig op, så du ligger på underarmene. Det er vigtigt, at du slapper af i balder og baglår. Du kan ligge heri op til 1-2 minutter, hvorefter det kan være en god idé at lægge dig fladt på maven for at slappe helt af i lænden
  • Styrketræning af core, mavemuskler og rygmuskler
  • Afslapning i lænden: læg dig fladt på ryggen og tag benene op på en stol for at få hele lænden til at slappe af
  • Brug varme på ryggen, da det øger blodgennemstrømningen og hjælper inflammationsprocessen

Sådan kan din osteopat hjælpe dig når du har en diskusprolaps i lænden

Osteopater hos Nordisk Osteopati, har en helhedsorienteret tilgang til din situation, din krop og din hverdag. Dine symptomer er ofte et tegn på, at din krop ikke har kunnet kompensere længere for et andet problem. Vi ser tit, at problemet ikke er det samme som selve symptomet. Det er individuelt for alle mennesker, og der er stor hjælp at hente ved at få behandling af fagligt dygtige osteopater, som tænker i helheder og arbejder mod at finde årsagen – og årsagssammenhængen.

Vores osteopater er uddannet til at skabe et overblik over din situation og dine smerter, uanset hvor længe du har haft dem.
Brug for at snakke med en af os? Ræk ud allerede idag