Nu er det et halvt år siden, at jeg tilmeldte mig Københavns Marathon. Jeg vidste jo nogenlunde hvad jeg gik ind til, og vidste at træningsmængden selvfølgelig skulle skrues op i forhold til det hyggeløb jeg har praktiseret tidligere.
Jeg har her forsøgt at opstille nogle tal for mit løb, som kan vise, at ikke alene har jeg løbet mange kilometer, men der er sket en udvikling i vaner, tempo og træningstyper.
Jeg har været motionsløber i 5 år, og på et normalt år (året op til min marathontræning) løber jeg 525 km i et gennemsnitstempo på 11,0 km/t fordelt over 78 ture. Det bliver en gennemsnitstur på 6,7 km. Min tidligere personlige rekord på længde var halvmarathondistancen, 21,1 km, med en bedste tid på 1.48.45. Jeg har i de sidste 5 år løbet denne distance 8 gange. Min tidligere temporekord er på 5 km på 22.36 og 10 km på 49.53.
Efter jeg begyndte mit træningsforløb hos Equilibrium, hvor jeg som sagt har været i gang i 6 måneder, har jeg løbet 776 km i et gennemsnitstempo på 10,9 km/t fordelt over 71 ture. Det bliver en på gennemsnitstur på 10,9 km. Min nye personlige rekord på længde 23,5 km, og halvmarathondistancen har fået en ny bedste tid på 1.43.44. Det sidste halve å
r har jeg i øvrigt passeret de 21,1 km hele 6 gange. Min nye temporekord er på 10 km på 46.30 minutter, mens jeg ikke har slået min tidligere 5 km tid. Det skyldes nok primært, at jeg ikke har løbet så kort en tur det sidste halve år…
Nu er der godt tre måneder tilbage før det går løs i Københavns gader, og det betyder at træningen går ind i en ny fase, hvor der skal fokuseres på mængde, intencitet og fysik.
Siden mit sidste indlæg har jeg fortsat med at løbe rigtig mange kilometer, men hvor motivationen var helt i top for en måned siden, så står undskyldningerne nu i kø for at blive inde i varmen og slappe af på sofaen.
Hvordan tackles så den manglende motivation? Jeg har her listet op hvad jeg har gjort for at fastholde min motivation – selv når der står 20 km løb på programmet søndag aften i regnvejr.
Lækkert tøj.
Da termometret nærmede sig nulpunktet gik jeg ud og købte nyt løbetøj til vinterens strabadser. Ud over den umiddelbare glæde ved at købe noget nyt, så er glæden ved at tage nyt løbetøj, der både ser godt ud, og er godt at løbe i, stor.
Motionscentret.
Hvor kedeligt jeg end synes det er at være i et motionscenter, så har jeg dog flere gange taget turen forbi centret, hvor der både er lyst og varmt –og så er der tilmed fjernsyn til træningen. For mig virker det desuden supereffektivt, at jeg bare skal sætte løbebåndet i korrekt tempo, og så går det løs. Når jeg er udenfor, og pakket ind i flere lag tøj samt hue og vanter, så er det altså sværere at få sat tempoet i vejret.
Iscenesættelse.
Når jeg kan se at vejret har tænkt sig at vise sig fra sin ubarmhjertige side, så planlægger jeg løbeturen over hele dagen. Jeg overvejer hvor mange kilometer jeg skal løbe, hvilken rute jeg skal løbe, hvordan kan jeg måske sikre mig medvind på hovedparten af turen osv. Når turen er planlagt i hovedet, er det ikke så frustrerende at komme ud i uvejret, men man kan se frem mod den fede følelse der er i kroppen når det er overstået.
Få en til at følge din træning.
Jeg har Nikolaj fra Equilibrium til at følge min træning, og løbende justere mit træningsprogram. Der er to motiverende faktorer i det. Jeg føler at jeg er nødt til at gøre det han siger jeg skal, men det at han holder øje med hvad jeg gør, gør at der også ligger rosende ord om min træning i mailboksen hver weekend.
Til sidst er jeg dog også nødt til at sige, at jeg da også bare er et menneske, og nogen dage, så gider jeg simpelthen ikke! Der har de ovenstående punkter dog ofte prikket til min dårlige samvittighed, og så har jeg fået det gjort dagen efter.
