Gode råd & FAQ’s
Har jeg brug for behandling?
Hvis dine symptomer ikke bliver bedre dag for dag, og øjensynligt uge for uge, så er det tegn på at du har brug for behandling, Det er tegn på at noget forhindre kroppen i reparer sig selv igen, sådan som det er meningen.
Jo før des bedre!
Der er altid gavn i at få behandling, så hurtigt som muligt efter en skade indtræder. Det reducerer ofte hvor længe man skal gå med sin problematik.
Vore krop er designet til at hele / reparere sig selv. Hvad enten du brækker et ben og får gips på, eller du får en rift så dyb at du skal have sting, ås er det kroppen der heler det. Gips, sting, behandling har alt sammen til formål at hjælpe din krop til et stadie hvor den igen kan reparer sig selv. Derfor er der behov for vores hjælp når denne proces ikke sker automatisk. Altså når du ikke længere oplever en fremgang i dine symptomer.
Du skal også være opmærksom på at jo længere tid du går med problemerne des længere tid kan der gå, får problemet igen bliver løst.
Førstehjælp til akutte skader
Har du fået en akut skade i bevægeapparatet – f.eks. en forvredet ankel eller et kraftigt slag på en muskel?
- Pressure: Læg et pres, med dine hænder, over det skadede område.
Det begrænser blødningen/hævelsen. - Elevation: Løft den skadede del af kroppen op over hjertehøjde.
Det begrænser ligeså blødningen/hævelsen. - Compression (en af de vigtigste komponenter): Læg en elastikforbinding, den begrænser hævelsen.
Forbindingen skal bruges i dagtimerne og må ikke være så stram, at den lukker fuldstændig af for blodtilførslen.
Normalt skal den bruges i en til tre uger, med mindre du får anden besked. - Rest: Slap af og hold en pause, hvis du er kommet til skade.
Gerne resten af dagen. - (Ice): Læg evt. is på. Det lindrer smerten, men heler ikke skaden.
- Mobilisation: Begynd gradvist at bevæge og belaste det skadede område igen.
Det giver ilt og næringsstoffer til vævet. Mærk efter hvor meget, du kan tåle.
Symptomerne må ikke blive værre. - Hold øje: Får du det ikke gradvist bedre? Kontakt læge, osteopat eller fysioterapeut.
Punkterne her udspringer fra det såkaldte RICE/PRICEM-princip.
Ovenstående er vores bud på den bedste rækkefølge at udføre førstehjælpen på.
Tilføj denne side til din startskærm på din mobil, eller print pdf´en ud og hæng den op på din arbejdsplads eller idrætsklub. Så har du den altid i nærheden.
Genoptræning
Dette er en generel vejledning til hvad du skal kunne mærke, når du genoptræner efter en skade.
Er du det mindste i tvivl om, du gør det rigtige, så anbefaler vi, at du kontakter os, så vi kan hjælpe dig.
Det vigtige er, at du lytter til din krops signaler.
Hvis du ved, hvordan du skal tolke din krops signaler, kan du langt hen ad vejen fortsætte med at dyrke din favoritaktivitet, omend på et lavere niveau end normalt, i hvert fald for en stund.
Når du træner, er det ogfte okay at mækre sine symptomer, men de må ikke forværres undervejs. De må heller ikke blive værre, når du kommer hjem og slapper af (og bliver kold), eller betydeligt værre næsten morgen. Disse er tegn på, at vævet ikke kan holde til belastningen du har udsat det for.
Prøv at skrue på forskellige parametre i din træning, såsom:
- hastighed
- belastning
- træningsvarighed
- bevægeudslaget af de øvelser du laver
- Statisk eller dynamisk
Juster disse parametre til du kan dyrke din aktivitet uden at forværre dine symptomer, eller når du oplever, du får det bedre efter træning.
Når du har fundet et niveau, hvor du er sikker på, at din krop reagerer rigtigt på træning, så kan du begynde at øge belastningen igen. Forsøg med kun at øge på en parameter ad gangen og kun ca 10%.
Er ovenstående fortsat problematisk, anbefaler vi, at du kontakter os, så vi kan hjælpe dig.
Tilføj denne side til din startskærm på din mobil, eller print følgendeu ud og hæng den op på din arbejdsplads eller idrætsklub. Så har du den altid i nærheden.
Følgende TED-Ed video beskriver enkelt hvordan vores krop genopbygger sig selv efter fysiske anstrengelser. Under lidt andre spilleregler er det, det samme vi ønsker skal ske når vi genoptræner kroppen.
Hvad er Osteopati og hvordan foregår en behandling?
Hvordan foregår en osteopatisk behandling? (åbner i ny fane)
Øvelser & Vejledninger
Vejrtrækningsøvelser
Vejrtrækningsøvelse nr. 1
Denne øvelse kan hjælpe med:
- Generel afspænding / afslapning.
- God til at får puls og stress ned hvis du f.eks. er nervøs før en eksamen eller lige før startskuddet lyder til din konkurrence.
- At lære at trække vejret bedre med maven, hvilket er den korrekt måde at trække vejret så længe man ikke er forpustet.
- Vi bruger den også til at bedre blodgennemstrømning tilbage imod hjertet. Her er det vigtigt, at ved indånding skal det kunne mærkes helt ned bækkenet.
Vejrtrækningsøvelse nr. 2
Denne øvelser hjælper til:
- at frigøre og strækker din mellemgulvsmuskel (diaphragma), som er din primære vejrtrækningsmuskel.
- at give bedre mobilitet over brystryggen. Det kan hjælpe til at man nemmere kan rette sig op.
Mobilitetsøvelser for ryggen
Mobilitetsøvelse – brystryg nr. 1
Denne øvelse er rettet imod brystryggen.
Den hjælper til at give bedre mobilitet over brystryggen. Det kan hjælpe til at man nemmere kan rette sig op, hvis du har tendens til at falde sammen. F.eks. hvis du sidder meget foran en computer.
Løb, cykel, triatlon – Sundhed & Skader
Det mentale aspekt af maratonløb
Er du klar til marathon?
Gode råd til marathon af triatlet Jens Grønbek
Løb - Sundhed & skader
Løbeteknik, 3 + 2 gode råd om løb
3 + 2 gode råd til en sundere løbeteknik
Her er nogle simple huskeråd, til hvordan du får en bedre løbeteknik, med fokus på at reducere risikoen for skader.
Når du løber, skal du tænke på:
- kortere og flere skridt
- gør dig høj og skyd brystet frem
- forestil dig, du løber på æggeskaller – du skal lande let
- døjer du med knæproblemer, skal du have mere fokus på at lande længere fremme på foden.
- døjer du med ankelproblemer, skal du tænke på at lande mere på bagfoden
Kan du variere imellem forskellige løbestile hver gang du træner, mindsker du den ensidige belastning i dit løb.
Når du er kommet over målstregen hvad så?
Triatlon - Sundhed & skader
Kost & Fordøjelse
Sund eller usund kost?
Følgende klip, produceret af Morten Elsøe og Morten Svane, handler om madmyten, der ligger til grund for stort set alle misforståelser om ernæring: at fødevarer er enten sunde eller usunde – uanset mængde. www.mortenelsoe.com
